Fimbulvinteren svandt;
men dens Sne ligger evigt paa Odins Hoved,
mens bøjet paa Hlidskjalv han sidder
og hæfter sit Blik paa det disede Fjærne,
hvor Bjærget løfter sin snetunge Top
op af de evige Taager,
og Stormen tungt mellem Kløfterne stønner,
og Jætterne truer, og Vølunds Sønner
stammer den lænkedes mægtige Ed;
kampklædte vaager
de vældige Guder,
til Ragnarok kommer
med evig Sommer;
i Fylking de staar,
til de sneføgne Fjælde med skygemte Tinder
forsvinder,
og Blomsterne spirer
i den evige Kuldes stormfejede Dal,
og den sidste Snebyge gisper
ud over Verden
den sidste, døende Rest af
Vølunds Ed.