Viggo Stuckenberg Storm Poems
- 1. Munken
Det blæser strengt i Nat, og her er koldt
i Cellen, hvor jeg sammenkrøben sidder,
min Tanke spiller med et Minde Bold,
mens Gigten piner Mindets glemte Ridder.
... - 2. Ved Aarhundred-skiftet Nytaarsnat
Solen sank, og Solen stiger,
hundred Aar forsvandt,
fjernt i Morgenrødens Riger
nye hundred randt;
... - 3. Nytaar 1884
Mellem skillende Skyr
gaar det graanende Gry,
nu er Natten forbi, og det dages;
har der staaet en Storm,
... - 4. Nat
Over de frosne Marker flyver en Storm,
kommer fra Nord, styrter mod Syd;
Natten staar i et kogende Brøl,
Mørket, som sov, er vaagnet og bruser af Sted over Jorden,
... - 5. Den Tredje Oktober 1885
Det knitred frem, det blussed op derude,
hvor Folket stille mødes Mand med Mand,
der faldt et Skær paa hver en Hytterude
som Ild fra Solnedgangens Purpurbrand;
... - 6. Paa Molen
Damperen lettede. Yderst paa Molen
stod jeg og fulgte dens larmende Fart.
Havet laa spejlblankt og spilled i Solen,
blinkende bredt og saa tomt og saa bart.
... - 7. Assistents Kirkegaard
Naar det suser i de nøgne Grene,
og det drypper langs Kapellets Mur,
og hver Smaafugl flakker om alene,
gaar jeg - ene - her min Aftentur.
...
