Jeg stirrer mod en Stjærne,
den blinker mig imod,
som vilde den saa gerne
mit Hjærte være god.
Men alt for fjernt den straaler,
og alt for højt den staar,
som en bedrøvet Hilsen
dens Smil mit Hjærte naar.
Det er, som var den Solen
fra Somrens Blomsterstund,
der svinder som et Sandskorn
paa Nattehavets Bund.
Septemberaften [jeg Stirrer Mod En Stjærne]
Viggo Stuckenberg
(1)
Poem topics: god, Print This Poem , Rhyme Scheme
Submit Spanish Translation
Submit German Translation
Submit French Translation
Write your comment about Septemberaften [jeg Stirrer Mod En Stjærne] poem by Viggo Stuckenberg
Best Poems of Viggo Stuckenberg