Hans Christian Andersen Green Poems

  • 1.
    '- Alting svulmer, alting gynger,
    Bølge, Luft og Hierte synger
    Høit din Priis, Du stolte Hav'.
    '- Armen jeg om Vennen slynger,
    ...
  • 2.
    '- Nyfødt Aaret er vorden!
    Stolt, med den flagrende Lok, i Storm og i Blæst,
    Paa sin vingede Hest
    Jager Tiden hen over Jorden - !'
    ...
  • 3.
    Mother, I'm tired, and I would fain be sleeping;
    Let me repose upon thy bosom sick;
    But promise me that thou wilt leave off weeping,
    Because thy tears fall hot upon my cheek.
    ...
  • 4.
    How bright the room seemed! It was as if a ray of light came from the book, a luminous tree whose branches spread out across the ceiling. The leaves were fresh and green and on each branch flowers bloomed and fruit hung. The flowers were faces of young maidens, some with radiant dark eyes and other(s) with clear blue ones. The fruits were sparkling stars. All the while the most beautiful music could be heard.

    ...................

    ...
  • 5.
    See Solen gaaer ned i det deiligste Rødt,
    I Stakker staaer Høet og dufter saa sødt.
    En Bonde gaaer hjem med Lee paa sin Ryg,
    I Luften dandse de surrende Myg.
    ...
  • 6.
    Jeg elsker Havet, naar det stormer vildt!
    Jeg elsker det, naar Fladen ligger mildt,
    Og Maanen speiler sig i Dybets Blaae.
    Jeg elsker Bjergene, jeg aldrig saae!
    ...
  • 7.
    Gjærdet staaer med vilde Roser,
    Nedenfor er' Tørvemoser,
    Storken der paa røde Hoser
    Fisker i det lave Vand.
    ...
Total 7 Green Poems by Hans Christian Andersen

Top 10 most used topics by Hans Christian Andersen

Dog 59 Glad 21 God 18 Fast 13 Sad 13 Fire 8 Rose 8 Sky 7 Storm 7 Green 7

Write your comment about Hans Christian Andersen


Poem of the day

Wilfrid Scawen Blunt Poem
Her Name Liberty
 by Wilfrid Scawen Blunt

I thought to do a deed of chivalry,
An act of worth, which haply in her sight
Who was my mistress should recorded be
And of the nations. And, when thus the fight
Faltered and men once bold with faces white
Turned this and that way in excuse to flee,
I only stood, and by the foeman's might
Was overborne and mangled cruelly.
...

Read complete poem

Popular Poets