Jeg bringer dig en ringe Bog,
et Beds beskedne Blomsterflor,
som spired i en fattig Krog
af Danmarks rige Jord.
Er den kun svag, dens Farve spæd
mod alt det stolte Guld,
din Ager bar som moden Sæd,
den randt af samme Muld.
Den tog sin Lød af Jord og Vand
og Løvetand og Siv,
af Vaar og Vinter i det Land,
du viede dit Liv.
Og staar du kongelig og stor
i Livets lave Vraa,
jeg fløj som Fuglen i dit Spor
og sanked et Par Straa
og fandt det Mod, der fra sin Karm
slog ud sin Vinges Flig. -
Tag mod min Tak er den kun arm,
den gør mig selv saa rig.
Til Georg Brandes
Viggo Stuckenberg
(1)
Poem topics: , Print This Poem , Rhyme Scheme
Submit Spanish Translation
Submit German Translation
Submit French Translation
Write your comment about Til Georg Brandes poem by Viggo Stuckenberg
Best Poems of Viggo Stuckenberg