Udrundne er de gamle Dage,
Som Floder i det store Hav,
Og hvor sig hviler nu den Svage,
Der fandt den Stærke og sin Grav;
Men lovet være Himlens Gud!
De à?dles à?t døer aldrig ud!
Mens Graven kastes, Vuggen gynger,
Og Liv udsletter Dødens Spor,
Saa immer sig igjen forynger
Hver ædel Slægt i Syd og Nord,
Og Mindet, som Guds Miskundhed,
Forplanter sig i tusind Led!
Saa lad derpaa da Syn os fæste,
Hvad à?dle kaldte Livets Lyst!
Ja, lad os kappes med de Bedste
Og vove kjæk med Død en Dyst!
At byde den og Graven Trods
Kan med Guds Hjælp og lykkes os!
Udrundne Er De Gamle Dage
Nicolaj Frederik Severin Grundtvig
(1)
Poem topics: , Print This Poem , Rhyme Scheme
Submit Spanish Translation
Submit German Translation
Submit French Translation
Write your comment about Udrundne Er De Gamle Dage poem by Nicolaj Frederik Severin Grundtvig
Best Poems of Nicolaj Frederik Severin Grundtvig