Marie hun var en Jomfru skiær,
Som Sønnen mon bevise,
Hun fødte en Søn, al à?re værd,
Og ham saa vil vi prise;
Han har for os alle sit Blod udøst,
Fra Døden gienløst,
Og giver os evig Lise!
Stod Mestrene alle paa en Plet,
Det var saa faur en Skare,
De kunde dog ei med Klogskab ret
Hans Godhed aabenbare,
Af Sandhed og Naade er han saa fuld,
Han være os huld,
Naar vi skal af Verden fare!
Propheterne, udaf Aandens Drift,
Langt meer end selv de vidste,
Forkyndte med Ord og hellig Skrift:
Sin Brodd skal Døden miste,
Og finde skal Livet i Herrens Navn,
I Frelserens Favn,
De Troende, som ei tviste!
Af Isais Stub den rette Kvist,
Og Jakobs klare Stjerne,
O Jesus, vor Drot, er du forvist,
Dig prise vi saa gierne,
For naadelig reiste af Adams Fald
Du Skabningen al,
Du vogte os vil og værne!
O kunde jeg alskens Tunge-Maal
Og Skriftens Dyb udfinde,
Og var saa min Tunge gjort af Staal,
Var Engle-Røst derinde,
Da vilde din Godhed og Viisdom stor
Jeg klare med Ord,
Og drages det Alt til Minde!
Marie Hun Var En Jomfru Skiær
Nicolaj Frederik Severin Grundtvig
(1)
Poem topics: dog, jesus, Print This Poem , Rhyme Scheme
Submit Spanish Translation
Submit German Translation
Submit French Translation
Write your comment about Marie Hun Var En Jomfru Skiær poem by Nicolaj Frederik Severin Grundtvig
Best Poems of Nicolaj Frederik Severin Grundtvig